Topbjælke
Logo

 



Støt Frivilligcenter SR-Bistand

At drive en frivillig social forening kræver en del økonomiske midler. Selvom vi får tilskud og selv skaffer en del af disse midler, koster det at drive foreningen. Derfor har vi brug for din hjælp. Så vi kan blive ved med at yde social, juridisk og psykologisk rådgivning, tilbyde selvhjælpsgrupper, formidle frivilligt arbejde og styrke de mange foreninger og organisationer, vi har kontakt til samarbejde med. Alt sammen til glæde for de mange brugere, der hver dag kontakter os.
Har du spørgsmål om medlemskab er du altid velkommen til at kontakte os.

Du kan hjælpe os
Vi har både medlemskaber for privatpersoner, foreninger og virksomheder.

Personligt medlemskab: For kun 200 kr. om året kan du støtte os med et personligt medlemskab og modtage vores medlemsblad 4 gange årligt.
Foreningsmedlemskab: For foreninger koster et medlemskab 300 kr. årligt.
Virksomhedsmedlemskab: For virksomheder koster et medlemskab 3000 kr. årligt. Med et virksomhedsmedlemskab kan man løbende rekvirere flere pjecer og medlemsblade.

Støt foreningens fortsatte virke og meld dig ind ved at indbetale beløbet på registrerings - og kontonummer 4180 328-2929 eller på giro indbetalingskort 328-2929 (husk at skrive navn, adresse og email på indbetaler).

Støt sorggrupper for efterladte efter selvmord
At miste ved selvmord er - udover at være sorgfuldt, også chokerende på en helt egen måde. Der er ikke specifikke hjælpetilbud til efterladte efter selvmord i det offentlige regi.
Bidrag (gaver) til sorggrupper i Frivilligcenter SR-Bistand går til at opretholde muligheden for, at yde professionel hjælp i gruppe til personer, der har mistet ved selvmord. Bidragene er med til at dække honorar til de professionelle, der leder grupperne - og kan indbetales på vores girokonto nr. 328-2929 - husk at skrive, at det er til sorggrupper.

At deltage i en sorggruppe for efterladte efter selvmord gør, at man møder andre i samme situation. Samtidig får man professionel terapi og rådgivning i en sorgfyldt og yderst kompliceret livssituation med mange svære tanker og følelser.
Vi samarbejder med landsforeningen for efterladte efter selvmord www.efterladte.dk. Se artiklen "Når et mennesker tager sit liv - hjælp til..."


Bundbjælke