|

Er du en frisk senior M/K med
tid og mod på at hjælpe et barn eller et ungt mennesker godt på vej i livet, så
har vi brug for dig i ASF-Dansk Folkehjælp.
Et Bedste Venskab giver
trygge netværk mellem seniorer og børn / unge. Flere børn på Bornholm venter
allerede på en Bedste Ven. Flere drenge mangler f.eks. en god
Bedstefar - en kammerat som har overskud til at inddrage et barn i det han
går og laver. Barnet eller den unge har brug for en ekstra omsorgsperson, der
har tid og overskud til hyggeligt samvær. Børnene og de unge mangler kontakt til
seniorer i deres eget netværk og kan gennem Bedste Ven opleve, at få gavn
af samværet på tværs af generationerne. I et Bedste Venskab er der
grobund for en sund og positiv udvikling for barnet eller den unge. Som
Bedste Ven hjælper du et barn eller en ung til at få en bedre hverdag og få
udnyttet sine udviklingspotentialer bedst muligt.
ASF-Dansk
Folkehjælp søger frivillige seniorer,
som vil gøre en positiv forskel for et barn eller en ung. Har du tid og overskud
til at være Bedste Ven, minimum to gange om måneden, så er der brug for
dig. Som senior kan du stille dine erfaringer og person til rådighed i det
frivillige sociale arbejde. Bedste Ven er en mulighed for at trappe ned
fra et travlt arbejdsliv, men stadig bevare glæden ved samvær ud af huset og i
høj grad glæden ved at gøre en forskel i et barns liv. Udover at være engageret
i lokalmiljøet sammen med barnet eller den unge er der også øget mulighed for at
netværke med andre seniorer, hvilket ASF-Dansk Folkehjælp vil bidrage til. Som
Bedste Ven får du mulighed for at deltage i ture, kursus, weekend- og
sommerlejre. Det vigtigste er dog samværet med barnet eller den unge; hjemlig
hygge, praktiske gøremål eller oplevelser ud af huset. En Bedste Ven har
ren Børne- og Straffeattest.
I ASF-Dansk Folkehjælp står vi
klar med flere oplysninger om hvordan du bliver Bedste Ven. Læs mere på
www.folkehjaelp.dk - hvor det også er muligt at
tilmelde sig projektet!
Hvis du er interesseret i at
blive kontaktet af Bedste Ven koordinatoren kan du også ringe til
ASF-Dansk Folkehjælp på telefon 70 220 230 mellem 8.00-15.00 eller send en mail
til
post@folkehjaelp.dk – vi glæder os til at involvere dig!
Projekt
Bedste Ven er et samarbejde mellem
Servicestyrelsen og bl.a. ASF-Dansk Folkehjælp.
FAKTA:
ASF-Dansk Folkehjælp er en non-profit, upolitisk og demokratisk
hjælpeorganisation, som yder akut hjælp og langsigtet bistand til udsatte
grupper i både Danmark og i udlandet. ASF-Dansk Folkehjælp er en
landsdækkende organisation med mere end 50 afdelinger og lokalkomitéer
fordelt over hele Danmark. Organisationen har ca. 3.000 aktive medlemmer,
ca. 1, 4 millioner kollektive medlemmer samt knap 500
førstehjælpsinstruktører, der underviser på landets arbejdspladser.
|