Topbjælke
Logo

 

 

 

Hvad er selvhjælpsgrupper?

En selvhjælpsgruppe er et forum, hvor deltagerne kan møde andre, der ligeledes ønsker et fristed, hvor samtalen drejer sig om et fælles problem. En selvhjælpsgruppe er ikke en terapigruppe, en pædagogisk gruppe eller en underholdningsgruppe.

Udbyttet og glæden ved at deltage i en selvhjælpsgruppe afhænger af den enkelte deltager. Alle er med til både at give og få opmærksomhed, lydhørhed og ikke mindst medmenneskelig støtte. I selvhjælpsgruppen er ingen ansvarlig for de problemer, andre kommer med, og ingen skal løse eller overtage andres problemer.

At skabe en god gruppe tager tid og er afhængig af, om der udvikler sig en bærende følelse af samhørighed og fællesskab. At dette fællesskab udvikles forudsætter, at alle i gruppen overholder tavshedspligten, møder stabilt frem og er aktivt deltagende i gruppen, hver gang den mødes.

Selvhjælpsgruppen er deltagernes, men der vil de første 3-6 gange være en igangsætter med, hvis formål det er at hjælpe gruppen til en struktur for samværet, og for hvordan deltagerne taler sammen. Grupperne mødes én gang om ugen om aftenen i Frivilligcenter SR-Bistands lokaler på Sortedam Dossering.

Selvhjælpsgrupper - startside
Hvem kan deltage i selvhjælpsgrupper
Eksempler på emner for selvhjælpsgrupperne
Hvordan kommer du i en selvhjælpsgruppe
Tilbud til efterladte efter selvmord
Gågruppe
Nyt tilbud: Medmenneskelige samtaler

Del de tunge tanker med andre
Bundbjælke