|
12-07-2004Sagsbehandling
fra arb.prøvn. til førtidspension?
Spørgsmål
efter arbejdsprøvning er jeg erklæret 50% invalid,jeg har ugentlig en fysioterapeut og har fået tilkendt mine ortopædiske sko, trods fortielser da jeg spurgte om mine rettigheder med samtlige lægelige udtalelser. Der er nu gået et år siden min arbejdsprøvning. jeg er meget forvirret, jeg tror min nye sagsbehandler prøvede at lokke mig til at sige at jeg gerne vil have en førtidspension. På mødet blev det hele revet væk under mig. de mistede mine papirer, jeg skulle fortælle på stående fod om hele mit livsforløb,hun stiller spøgsmålstegn ved min lidelse og hun havde dårligt læst et eneste ord. De vil henstille mig men om lang tid. Jeg har sagt ja til skånejob. Hvor længe skal jeg vente jvnf.lov om pension?
Svar
Det er lidt uklart, om du er blevet tilkendt en pension eller ej. Hvis du nu 1 år efter en arbejdsprøvning ikke har fået en afgørelse om, hvorvidt du skal have pension eller eventuelt fleksjob, synes jeg, at du skal rykke din kommune for en afgørelse. Du kan bede om at få oplyst, hvad der eventuelt mangler, før der kan træffes afgørelse, og du kan bede om at få at vide, hvornår du kan forvente afgørelsen.
Der findes ikke nogen fast frist for, hvor længe kommunen kan være om at træffe afgørelse, men i Retssikkerhedsloven står, at alle sager skal behandles så hurtigt som muligt.
Hvis du har fået pension og venter på at få et skånejob, , er der ingen frister for, hvor langt tid, det kan tage, da det ikke altid er lige nemt at finde jobbene, og de kun kan betragtes som et supplement til pensionen.
Hvis du derimod er tilkendt fleksjob, skal kommunen tage din sag op til fornyet overvejelse, hvis du har fået udbetalt ledighedsydelse i mere end 18måneder indenfor de sidste 2 år.
|