|
31-10-2006Arv/testamente
Arveforskud
Spørgsmål
Hej
Jeg er på vej ind i et nyt forhold 5 år efter at min mand og mine børns far døde.
Jeg vil gerne give min børn deres arv efter ham inden jeg danner par med en ny. Skal de betale arveafgift hvis beløbet er 100.000 kr til hver. Eller kan jeg udbetale 5o.ooo kr til hver om året i 2 år og stadig kalde det arv.
Svar
Du taler om to forskellige ting. Den ene del er at udbetale arveforskud. Man taler kun om arveforskud, hvis du har i sinde at udbetale børnene forskud på arven efter dig.Den anden er at foretage skifte af det uskiftede bo og udbetale arven efter din afdøde mand. jeg går ud fra, at det er det sidste, du mener.
Du kan ved skifte af det uskiftede bo påberåbe dig den såkaldte 200.000 kr.'s-regel, således at du ved skiftet slet ikke skal udrede arv til arvingerne, hvis nettoformuen er under 200.000 kr.
Skifter du det uskiftede bo i levende live, skal du normalt udrede 1/3 af det uskiftede bo til arvingerne. Du beholder selv 2/3 af det uskiftede bo. 1/6 af det uskiftede bo er din arv efter din ægtefælle.
Der er en bundgrænse på 242.000 kr og er boet større betaler man 15% i boafgift.
|