Bliv frivillig på Linien
- og vær med til at gøre en forskel i
andre menneskers liv
”Har du tid til at tale lidt med mig?”. Sådan
lyder det ofte, når telefonerne på den landsdækkende anonyme
samtalelinje ”Linien” ringer mere end 10.000 gange om året.
Mange forskellige mennesker benytter sig af
Liniens tilbud. Nogle har svære livsbetingelser på grund af
en psykisk lidelse, andre fortæller om forhold vi alle i et
eller andet omfang kan genkende fra vores eget liv. Også
pårørende til mennesker med psykiske vanskeligheder benytter
sig af Linien. Fælles for alle der ringer er et behov for at
have et andet menneske at tale med.
Og ja, der er tid til at tale. Alle
årets dage mellem kl.16.00 - 23.00 sidder en stor gruppe
engagerede og veluddannede frivillige medarbejdere nemlig
klar ved telefonerne for at lytte til, og tale med de
mennesker der ringer.
Har du lyst til at høre mere om at være
frivillig på Linien?
Hvis du, mens du har læst dette, har fået
lyst til at blive frivillig på Linien, får du nu chancen for
at høre mere.
Mandag den 18.januar fra 16.00 – 17.00
inviterer Frivilligcenter SR-Bistand til et lille
arrangement, hvor man kan møde to af Liniens
frivillige. De vil fortælle meget mere om Linien, og deres
erfaringer med at være frivillige. Og der bliver rig
lejlighed til at stille spørgsmål. Der er gratis adgang, og
der vil blive serveret kaffe og te undervejs.
Arrangementet finder i Frivilligcenter SR-Bistand,
Sortedam Dossering 5 C, 2200 København N.
|